Det kræver mere end almindelige kræfter at arbejde som kasseassistent. For hver dag løfter en kasseassistent det, der svarer til vægten af seks personbiler. Omkring et ton varer i timen eller 33 ton i løbet af en arbejdsuge. Skader i nakken Og det er en belastning, der kan mærkes på fysikken. Kasseassistenter får skader i nakke, skuldre og ryg, når de hver dag vrider kroppen for at løfte, dreje, hive og skubbe i gennemsnit 11,1 varer i minuttet forbi skanneren. Det er nu dokumenteret i en ny undersøgelse fra det svenske Arbejdslivsinstitut, som HK Handel netop har offentliggjort. Undersøgelsen viser, at 68 procent af de adspurgte kasseassistenter har haft smerter i nakken inden for det seneste år. 66 procent har haft skulderproblemer, og 50 procent har haft ondt i ryggen. Behov for dansk undersøgelse »Resultaterne af den svenske undersøgelse bekræfter, hvad vi har gået og troet igennem længere tid: at arbejdet som kasseassistent er et meget mere belastende arbejde, end det bliver vurderet til både af kunder og af arbejdsgivere. Og hvis det nu er dokumenteret i den svenske undersøgelse, så mener vi, at der også er behov for en tilsvarende dansk undersøgelse«, siger Bjarne Petersen, der er faglig konsulent i HK Handel. HK Handel vil bruge en dansk undersøgelse til at få et mere konkret billede af kasseassistenternes nuværende arbejdsforhold. Derudover kan en dansk dokumentation af gener ved arbejdet som kasseassistenters betyde, at skaderne kan anerkendes som arbejdsskader. I dag findes der ingen konkrete tal på hvor mange herhjemme, der har fået gener ved arbejdet som kasseassistent, men eksemplerne er mange. Inge Hansen fra Frederikshavn har arbejdet som kasseassistent i 29 år, indtil hun i oktober 2005 måtte melde sig syg på grund af smerter i arme, skuldre og nakke. I dag er hun i arbejdsprøve, hvor hun arbejder på nedsat tid i en tekstil- og parfumeriafdeling. Smerterne har hun fortsat. »Jeg er ikke ret høj, så det betød, at mine albuer hang neden for bordet, så jeg hele tiden skulle sidde og løfte skuldrene ekstra. Og min stol passede ikke til mig, så de sidste otte år har jeg stået op. Det endte med, at jeg var sygemeldt i fire måneder. Jeg blev ikke fyret, men det er da bestemt ærgerligt, at jeg skulle få de smerter«, siger Inge Hansen, der i alle 29 år har arbejdet i Føtex. Gælder også i Danmark Den svenske undersøgelses resultater kan godt overføres til danske forhold. Også selv om kasser i danske supermarkeder generelt er bedre end de svenske, mener arbejdsmiljøkonsulent i konsulentfirmaet Crecea, Jan Rasmussen. »I danske kasser er rækkeafstande til tastaturet minimeret. Ved mange svenske kasser ligger pengekassen anderledes, så der kan opstå flere vrid i arbejdet. Men kassearbejde er kassearbejde, og det er fysisk belastende både i Sverige og i Danmark«. I følge det danske arbejdstilsyn skal alle arbejdsfunktioner, som en kasseassistent udfører, kunne ske inden for en radius på 60 grader. Men som i Inge Hansens tilfælde betyder det også noget, om stol og bord passer til den enkelte kasseassistent. Sjældent perfekte forhold Hos Coop Danmark har der igennem alle årene, siden skannere blev indført, været fokus på arbejdet som kasseassistent. »Vi har jo vidst i mange år, at det er hårdt at være kassedame, men jeg synes generelt, at vi er gode til at have fokus på, at man skal have variation i arbejdet, og sikre at belastningen skal være så lille som mulig. Men det er da også klart, at det er sjældent, at tingene er så perfekte, som man gerne vil have dem til at være«, siger arbejdsmiljøsikkerhedsrepræsentant Margrethe Sparre fra Coop Danmark.