Den danske vindmølleproducent Vestas har solgt sin tårnfabrik i Varde til den kinesiske producent Titan Wind Energy. Salget redder formentlig 120 arbejdspladser, oplyser Vestas.
I januar besluttede Vestas ellers at lukke tårnfabrikken. Siden kom der bud fra flere interesserede købere, oplyser vindmølleproducenten, og nu er en aftale altså kommet i hus med selskabets kinesiske samarbejdspartner Titan Wind Energy.




























