Hassan Mohammed er oprindelig fra Irak og har kun været i Sverige i to år. I den tid har han ikke fået nogen svenskundervisning, så det er på hakkende svensk han fortæller, at han endelig har fået sin egen lejlighed. »Derfor er jeg her for at få en bankkonto og betale min første leje«, siger han stolt og viser plastikposen med papirerne frem. Flest problemer med dansk I enhver anden bank ville han have haft behov for en tolk for at forstå, hvordan man bruger en bankkonto. Men på Foreningsparbankens kontor i bydelen Rosengård henvender han sig bare til bankfuldmægtig Nagham Alzandi, der uden problemer lader sproget veksle mellem kurdisk, arabisk, tyrkisk, engelsk og svensk. »Jeg har lige nu mest problemer med at forstå dansk«, siger hun smilende. Fastende kunder Det er tidlig formiddag og banken, der ligger et stenkast fra Rosengårds center, er lige åbnet. Kunder er der ikke mange af - endnu - og det skyldes ikke mindst ramadanen. Mange af Rosengårds muslimer har fastet siden den tidlige morgenstund og er derfor hjemme at hvile. »De kommer nok hen ad middag«, siger bankfuldmægtig Nagham Alzandi, der alligevel har travlt med sine 'kunder' denne formiddag. Hvis nogen af kunderne har brug for at forstå et brev fra skattevæsenet eller kommunen, så er Nagham Alzandi nemlig også behjælpelig med det. Dårligt miljø Foreningssparbankens filial i Rosengård havde i mange år problemer med udelukkende at bruge svensksproget personale. Misforståelser og manglende tillid til det svenske banksystem skabte et dårligt arbejdsmiljø for de ansatte, og samtidig tjente banken ingen penge. I 1999 tog bankens regionchef Lennart Haglund sammen med den lokale chef Birgitta Andersson et nyt og anderledes initiativ. De valgte at flytte banken til et nyt kontor lige i nærheden, og her blev der ansat fem personer med anden etnisk baggrund. Kravet var, at de skulle være akademikere, og at de beherskede mange sprog. I år 2000 åbnede kontoret - og resten er en succeshistorie. 14 sprog »Der bor cirka 22.000 personer på Rosengård. Vi har 17.000 kunder«, siger områdechefen Birgitta Andersson. Selv om de fleste kunder kommer fra lokalområdet, findes der også en kategori, der kører helt fra Trelleborg, Lund og Helsingborg for at ordne deres bankforretninger på Rosengårdskontoret i Malmø. På kontoret bliver der talt 14 sprog, og der er medarbejdere fra Somalia, Kosovo, Irak, Kuwait og Sverige. Bedst i Malmø Og resultatet kan ses sort på hvidt. Sammen med sine søsterbanker på Nydala og Dalaplan, der udgør forretningsområdet Rosengård, er man hver måned nummer et på listen over de bedst sælgende Foreningssparbanker i Malmø. I hele riget ligger man på en trettende plads. I år 2002 var bankfuldmægtig Basam Fares den bedste sælger i hele Skåne, og den fjerde bedste i hele Sverige. Han er palæstinenser, født i Kuwait og opvokset i Tyskland, hvor han uddannede sig i økonomi og arbejdede i en forsikringsvirksomhed. For tolv år siden kom han til Sverige og arbejdede lidt med revision og bogføring, men var derefter arbejdsløs gennem otte år. Med sit arbejde på banken, får han mulighed for at bruge sin viden, men også hjælpe andre indvandrere. »Det gælder at skabe tryghed. Mange er usikre, og ved ikke, hvordan det svenske system fungerer. Når vi så fortæller dem det, især på deres eget sprog, så skabes tillid«, siger Basam Fares, der lige har haft et kundemøde med et ældre par. Penge i skuffen »Det er to kunder jeg 'reddet' fra Posten. De kom ind en dag for at betale en regning, og det viste sig, at de aldrig haft en bankkonto. Jeg ordnede det for dem, og spurgte, om de ikke ville blive kunder her, i stedet for hos Posten. Det ville de gerne«, fortæller han til chefen Birgitta Andersson, der nikker tilfreds. Det er dog ikke bankens rolle at undervise i svensk, det er at yde service, mener Basam Fares. Men i kundeservicen kan man vise, hvordan man bruger banken i Sverige. For eksempel kommer mange og hæver hele deres løn på udbetalingsdagen den 25. i hver måned. Den 29. skal de så betale regninger, og så sætter de en del penge tilbage på kontoen. Resten af pengene har de hjemme i skuffen. »Man må forstå, at mange har mistet tiltroen til bankerne i de lande, de kommer fra. Det kan have været korruption eller store økonomiske svingninger, der gør, at de kan have mistet alle pengene. Vi må lære dem, at pengene er sikrest, hvis de står på en konto i banken«, siger Basam Fares. Alt starter på svensk Banken er dog først og fremmest svensk. Alle kundemøder starter på svensk, selv om man måske hen ad vejen skifter til kundens eget sprog for bedre at kunne gå ned i detaljer. En af de kunder, der kommer ind i banken denne formiddag, er Sausan Al-Baghdadi. Hun har boet i Sverige i 13 år og taler godt svensk, men synes alligevel, det er godt for alle, der ikke er gode til svensk, at man har mulighed for at tale sit eget sprog. »Især for de gamle kan det være svært at forstå. Samtidig mener jeg dog også, at folk må kunne klare sig selv. Hvis alting i samfundet tilbydes på arabisk, så lærer man ikke svensk«, siger hun, mens Nagham Alzandi hjælper hende med nogle regninger. Ikke medlidenhed På Rosengårds bankkontor håndterer man ingen kontanter. Der findes en pengeautomat og en indsætningsautomat, og to computere hvor man kan ordne sine bankærinder på nettet. De er de to mest brugte kundeterminaler på samtlige Foreningssparbankskontor i Sverige. Og det er ikke fordi, at kunderne ikke har computere hjemme, men fordi alle instruktionerne står på svensk. Her kan de få hjælp med både oversættelse og forklaring. Alle er dog meget opmærksomme på at understrege, at Foreningssparbanken ikke begyndte projektet i Rosengård af medlidenhed eller venlighed. Banken er først og fremmest en virksomhed, som skal tjene penge, men den skal også, ifølge Birgitta Andersson, spejle det samfund den arbejder i. I dag har 11. procent af alle Malmøbankernes ansatte anden etnisk baggrund, og det er stadig ikke godt nok. »Vi gør det for at tjene penge. Men mere end 30 procent af Malmøs indbyggere har anden etnisk baggrund, og i byens skoler udgør indvandrerbørnene 52 procent. Så vi skal selvfølgelig også tilpasse os den nye kundegruppe. Ellers kan vi ikke kalde os en bank for alle«, siger Birgitta Andersson.