Nye sygehuse og universitetsbygninger samt ekstra investeringer i børnehaver og skoler holder gang i byggeriet. Faktisk står det offentlige bag hver tredje nybyggeri.
I år vil det offentlige nybyggeri runde en værdi på godt 14 milliarder kroner ud af den samlede produktionsværdi ved nybyggeri på 38 milliarder kroner. Det viser Dansk Byggeris konjunkturanalyse.




























