Dansk Supermarked må gerne forbyde ansatte at bære religiøse tørklæder om hovedet på jobbet, fastlår Østre Landsret i dag i en principiel dom. Sagen var anlagt af en nu 25-årige muslimsk kvinde, der i 2001 blev bortvist uden løn fra sit job i en Føtex-butik, fordi hun ønskede at bære tørklæde i arbejdstiden. Kvinden har krævet en samlet erstatning på 148.000 kroner for uberettiget fyring, men de tre landsdommere har i enighed frifundet Føtex i sagen. Ikke forskelsbehandling Dommerne begrunder frifindelsen af Dansk Supermarked med, at forbuddet var sagligt begrundet i Føtex' generelle regler for personalets påklædning - også selv om forbuddet typisk vil ramme muslimske kvinder. Dermed mener landsretten ikke, at der er tale om en overtrædelse af loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Dommerne lægger vægt på, at Føtex allerede i august 2000 lavede et beklædningsregelement, der tydeligt siger, at det ikke er tilladt at bære hovedbeklædning, hvis man har direkte kontakt med kunderne. Tillader heller ikke hår i 'unaturlige' farver Dommerne lægger også vægt på, at Føtex heller ikke tillader de ansatte at have hår i en unaturlig farve, synlig piercing eller at bære synligt kors. Det har også talt til Dansk Supermarkeds fordel, at hver femte af de ansatte i den butik, kvinden arbejdede for, har anden etnisk baggrund end dansk. Derfor mener dommerne ikke, at der er nogen grund til at tro, at Føtex har intentioner om bevidst at forskelsbehandle muslimske kvinder. Fri for politiske og religiøse symboler Under et tidligere retsmøde i oktober har Dansk Supermarked forklaret, at forbuddet mod hovedbeklædning hænger nøje sammen med, at samfundet udvikler sig i retningen af at blive mere multikulturelt. Derfor ønsker dagligvarekoncernen, der tæller butikker som Føtex, Bilka og Netto, at være fri for politiske og religiøse symboler. »Vi er på vej til et multietnisk samfund, der skal rumme mange flere religiøse overbevisninger. Det stiller krav om tolerance og til, at man ikke trænger sig på over for andre med religiøse og politiske overbevisninger«, siger Dansk Supermarkeds advokat Mariann Norrbom i sin procedure. Tørklæder tilladt på lageret For tre år siden blev Magasin dømt for at afvise en erhverspraktikant, der ønskede at bære tørklæde. Dommen fik mange butikskæder til at tillade ansatte at bære tørklæder. Dansk Supermarked gik derimod den modsatte vej og indskærpede forbuddet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























