Den ene tilbyder aggressive forbrugslån, den anden formuepleje. Den ene har hovedkontor i Nakskov, den anden på Østerbro i København. Finansbanken og Sparekassen Lolland er på alle ledder og kanter to forskellige banker. Men det umage par skal i fremtiden løbe i takt, efter at Sparekassen Lolland i går købte Finansbanken. Prisen var lidt under 230 millioner kroner, og det er kun 10 millioner kroner mere end egenkapitalen i banken. Sammenlignet med andre bankkøb er det billigt. Siden Finansbanken blev stiftet i 1979 af blandt andre modekongen Erik Brandt, har banken levet et omtumlet liv. Fine kunder som medlemmer af kongehuset lagde vejen forbi, det samme gjorde 1980'ernes gulddrenge, og med dem fulgte også lidt for smarte kunder med ind. Selv om banken har haft skiftende ejere som IKEA-stifteren Ingvar Kamprad og senest det norske livsforsikringsselskab Storebrand, er det ikke lykkedes at skabe en guldrandet forretning ud af at betjene velhavende kunder. Det skal Sparekassen Lolland nu forsøge at gøre. Forskellige slagvarer »Det er to meget forskellige butikker, men det er en fordel«, sagde administrerende direktør Lynge Thang Jørgensen fra Sparekassen Lolland. Og det har han ret i. I sparekassens filialer på Lolland hedder slagvaren billån og sejlerlån, mens Finansbanken driver formuepleje for kunder med en formue på den anden side af to millioner kroner. Ifølge Lynge Thang Jørgensen har sparekassen ønsket af få en større bid af kagen inden for formuerådgivning samt investerings- og pensionsområdet. »Købet af Finansbanken vil give Sparekassen en tyvstart på investeringsmarkedet«, siger han. Sparekassen Lolland øger sin balance med 25 procent til knap 5,7 milliarder kroner. De to pengeinstitutter vil tilsammen beskæftige 218 ansatte, og ifølge Lynge Thang Jørgensen vil købet ikke medføre fyringer.