Salget af danske mejeriprodukter i Saudi-Arabien er i dag tæt på totalt ophørt. Samtidig ventes den muslimske boykot af mejeriprodukter fra først og fremmest Arla Foods at brede sig til andre lande på den arabiske halvø. Det sker i kølvandet på den arabiske vrede over tegningerne af den muslimske profet Muhammed i Jyllands-Posten i september. Må skære ned Arla Foods mister op mod 10 millioner kroner om dagen på den akutte afsætningskrise, og kommunikationschef Astrid Gade Nielsen siger, at arabernes fravalg af danske produkter allerede i den kommende uge vil betyde, at produktionen må skæres ned på danske mejerier. »Hvor mange anlæg og hvor mange mennesker, det kommer til at berøre, er endnu uklart«, siger Astrid Gade Nielsen til Ritzau. Kæder boykotter Arla Et af de mejerier, der kan blive berørt, er Bislev Mejeri i Himmerland med 160 ansatte. Mejeriet afsætter 60 procent af sin produktion til Saudi-Arabien. Ud over Arla vil en række mindre mejerier og salgsselskaber blive ramt af boykotten af danske varer. Arla eksporterer for cirka tre milliarder kroner om året til regionen, og der er meldinger om, at Arla også er fjernet i tre større kæder i De Forenede Arabiske Emirater, ligesom den største butikskæde i Quatar også ventedes at komme med en boykot. I forvejen har de store statsejede butikker i Kuwait lukket for danske produkter. Annoncer uden effekt Det totale stop for salg af feta og smør i Saudi-Arabien kommer samtidig med, at Arla i store avisannoncer har gengivet den tekst, som Danmarks ambassadør Hans Klingenberg udsendte forleden og hvor han bl.a. fortæller, at Danmark har respekt for alle religioner. Annoncerne har endnu ikke haft effekt, skriver Ritzau. Boykotten kommer på det værst tænkelige tidspunkt, idet Arla havde planer om i meget nær fremtid at starte et stort byggeprojekt, der skal fordoble kapaciteten på mejeriets anlæg i Saudi-Arabien. Projektet er bl.a. sat i gang efter Arlas mislykkede fusion med hollandske Campina. Fortsætter boykotten kan det blive nødvendigt at genoverveje projektet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























