»Hej Ida, jeg kan hermed meddele dig, at det bliver sidste gang, at du og Miljøstyrelsen bliver kontaktet af mig og mine kollegaer, der har oplevet overtrædelser af danske miljøregler«. Sådan skriver Mærsk-laboranten Dorte Jensen i starten af januar til miljøminister Ida Auken (SF). Forud for det personlige brev til SF-ministeren er et forløb, som Dorte Jensen – der i 15 år har arbejdet med måling af olieforurening på skiftende Mærsk-platforme i Nordsøen – finder stærkt frustrerende. 3. oktober 2011 skriver hun en privat mail til Miljøstyrelsen og stiller en række spørgsmål angående Mærsks udledningstilladelse. Årsagen er, at hun og hendes kollegaer i længere tid har følt sig presset til at fuske med målingerne af olieudslippet fra platformene.
LÆS ARTIKEL Mærsk presser ansatte til at fuske (december 2010)
Dorte Jensen vil have klar besked om, hvordan prøverne skal tages. Hun vil også gerne have styrelsen til at sige, at det ikke er okay at kassere prøver med højt olieindhold, sådan som hun nogle gange føler sig presset til at gøre. Miljøstyrelsen informerede om borgerhenvendelse Hendes henvendelser til Miljøstyrelsen, der har til opgave at føre tilsyn med forureningen fra platformene i Nordsøen, fører til, at Ida Auken i januar i år beslutter at stramme vilkårene i Mærsks udledningstilladelse.




























