Højtuddannedes flugt ud af landet koster samfundet op mod 10 milliarder kroner årligt. Det er en af konklusionerne på en længe ventet rapport fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, der er offentliggjort i dag. Hver fjerde nyuddannede med en længere naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller teknisk uddannelse forlader Danmark, når de er færdige med deres uddannelse. Og for hver højtuddannede, der slår sig ned i udlandet, går samfundet glip af 5 millioner kroner - til stor bekymring i ministeriet: »Vi vil følge udviklingen som afsæt for nye initiativer. Det bekymrer mig da, at Danmark gennem en årrække har oplevet en nettoudvandring af højtkvalificerede. Det koster eksempelvis statskassen 5 millioner kroner, hver gang en ung ingeniør udvandrer permanent«, siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i en pressemeddelelse. 5,1 million pr. tabt hjerne Omkring 2000 unge mennesker med en længere videregående uddannelse forlader hvert år Danmark. En stor del af disse - næsten 80 procent - vender ganske vist hjem efter endt uddannelse, men alt for mange bliver permanent i udlandet. Over de sidste 20 år har 11.000 højtuddannede med en årsløn på over 400.000 kroner bosat sig i udlandet. Og det koster. Trækker man gevinsten i sparede offentlige udgifter, så som hjemmehjælp og folkepension, fra tabet af skatter og afgifter, går Danmark nemlig glip af 5,1 millioner kroner, hver gang en højtuddannet bosætter sig i udlandet. Samlet pris: 10 milliarder. Højt skattetryk er årsag Ifølge ministeriets rapport er årsagen til hjerneflugten det høje danske skatte- og afgiftstryk. Derfor vil man i ministeriet presse på for lettelser af skat på arbejde. Desuden vil man lette den såkaldte 'jobkortordning', der giver arbejdskraft med særlig efterspurgt kompetence bedre skatteforhold. Danmark dårligst til import I rapporten 'Vækst gennem globalisering' gøres der også op med myten om, at Danmark er en åben økonomi. På den ene side bremser skattetrykket eksporten af de relativt dyre, danske varer til udlandet. På den anden side viser internationale undersøgelser blandt 29 lande, at Danmark - med 30 procent under EU-gennemsnittet - er suverænt dårligst til at importere varer fra udlandet. Forskellen mellem danske og udenlandske standarder, særlige mærker og godkendelser forsinker og besværliggør importen. Den ringe import svækker danske virksomheders konkurrenceevne i udlandet, vurderes det i rapporten - og ifølge Bendt Bendtsen kan dansk økonomi med mere åbenhed høste en gevinst på 7-8 milliarder.