Svensk økonomi er gået ned i gear. I år tegner økonomien ikke til at vokse med mere end godt 1 procent.
Ikke meget, men alligevel mere end i Danmark. Nationalbanken offentliggjorde i går en prognose, hvor væksten i dansk økonomi skønnes til 0,4 procent i 2013. Ser vi lidt frem, er Nationalbankens forventning en vækst på 1,5 og 1,6 procent i 2014 og 2015. Til sammenligning er Finansdepartementets skøn for Sverige en vækst i BNP på 2,5 og 3,6 procent.




























