Marcel Sabaté er direktør for et firma, der fremstiller usædvanlig god cava, den mousserende vin, der er et af Spaniens mest markante kulinariske produkter. Da firmaet, Castellroig, blev grundlagt i 1994, solgte han samtlige flasker til sine spanske landsmænd. I dag går 70 procent af produktionen til eksport.
»Når jeg tager ud og præsenterer mine vine i Spanien, taler jeg desværre mere om politik og økonomi end om vin«, siger han.



























