It-gigant bøjer sig efter pres

Lyt til artiklen

Efter måneders konflikt og en indledende voldgiftssag er der nu fundet en løsning mellem kommunerne og deres største it-leverandør, KMD. KMD – det tidligere Kommunedata – har i månedsvis nægtet at udlevere detaljerede oplysninger til det kommunale indkøbsfællesskab, Kombit, om, hvad kommunerne betaler for it-systemer. Men i fredags begyndte prisoplysningerne at tikke ind hos Kombit. »Det er glædeligt, at vi endelig har fået de tal. Nu må vi så se, om tallene viser en problematisk prisudvikling. Hvis det er tilfældet, har KMD udnyttet sin monopolstilling til at pumpe sin værdi op i en salgsproces og fået skatteyderne til at betale regningen«, siger Kristian Wendelboe, administrerende direktør i Kommunernes Landsforening (KL).

Har scoret 400 millioner

Kommunerne mistænker KMD for at udnytte sin monopolstatus til at malke op mod 400 millioner årlige skattekroner ud af kommunerne. For at få flere leverandører på markedet skal en række it-løsninger sendes i fælleskommunalt udbud, og Kombit vil danne sig et overblik over, hvad kommunerne betaler i dag. KMD’s begrundelse for at holde oplysningerne for sig selv har været, at Kombit er en konkurrent på markedet, og at udlevering af data derfor ville være ulovlig. At KMD nu alligevel hoster op, skyldes, at Kombit på et bestyrelsesmøde i torsdags oprettede en ny selvstændig kontrolenhed, forklarer KMD’s direktør for salg og marketing, Karen Nielsen. Den betyder blandt andet en skærpet fortrolighed mellem Kombits kontrollanter og dem i Kombit, som udbyder it-løsninger: »Vi vil gerne overholde konkurrencelovgivningen, og det er grunden til hele denne dialog. Vi kom for et par måneder siden med det forslag, som Kombit nu har implementeret. Vi ønsker ikke konflikt med vore kunder, og det har vi heldigvis ikke længere«, siger Karen Nielsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her