»Jeg var meget træt. Jeg havde fløjet meget den uge, og det var sent om aftnen på en dag, hvor jeg havde fløjet flere ture i dårligt vejr. Jeg skulle lande i en lufthavn i Sydeuropa. Der hang cumulus nimbus skyer over landingsbanen. Det er tordenskyer, som kan give vanvittigt voldsomme kastevinde fra alle retninger og kraftig regn. Jeg vidste godt, at de udgjorde en sikkerhedsrisiko, men jeg reagerede ikke på faren«.
»Da vi er nede i lav højde, begyndte det pludselig at styrtregne, og vi blev udsat for kastevinde, der gav en voldsom turbulens. Flyet begyndte at hoppe op og ned og ud til siderne, og jeg var tæt ved at miste kontrollen over flyet. Men jeg tænkte: Her gider jeg simpelthen ikke dø«.


























