Træthed hos piloter udgør ikke et flyvesikkerhedsmæssigt problem.
Det har Trafikstyrelsen igen og igen hævdet, siden Politiken før påske kunne fortælle, at danske piloter ofte begår skæbnesvangre fejl i cockpittet, fordi de er for trætte. Men faktisk var netop træthed – eller fatigue, som det hedder i luftfartstermer – direkte årsag til, at tre personer mistede livet i et af de blodigste havarier i dansk luftrum nogensinde.






























