Ceo i Maersk Line Søren Skou advarer om den skrantende tilstand blandt de øvrige containerrederier og siger, at Mærsk gerne ville tage til takke med lavere driftsmargin, hvis det betød, at flere konkurrenter blev overskudsgivende.
Søren Skou er bekymret over, at så mange konkurrenter giver underskud, så deres formuende ejerkreds ofte må grave dybt i lommerne. Bekymringen skyldes, at konkurrenterne dermed kan presse priserne i bund og forværre branchens problemer med overkapacitet, og at de ikke udviser samme disciplin, som gør sig gældende i andre brancher.



























