I det sidste årti er antallet af førtidspensionerede socialrådgivere og socialpædagoger på grund af psykiske lidelser accelereret. »Vold spiller en overraskende stor rolle for de tidlige pensioneringer. De pensionerede har ofte været udsat for flere voldsomheder, før bægret er flydt over. Og mange føler ikke, at arbejdet har gjort nok for dem«, siger psykolog Jørgen Møller Christiansen, Casa, der har analyseret førtidspensioneringerne. For Marianne Hertz begyndte det en sensommeraften for 12 år siden, da telefonen ringede.

Far til truet dreng truer aflastningsfamililen
I røret var en far til en dreng, der var i aflastningspleje hos familien. Faderen havde ved en fejltagelse set, at Marianne Hertz havde skrevet, at plejebarnet var yderst truet. Nu blev hun truet.

»I detaljer fortalte han, hvordan han havde tænkt sig at slå mig og min familie ihjel«, husker Marianne Hertz, men har svært ved at få ordene frem. Politiet kendte manden og tog truslerne alvorligt. Nu fulgte fem måneder ’under jorden’, hvor familien boede i telt, lejligheder og på Gran Canaria på kommunens regning.

»Vi var hele tiden bange for, at han skulle opspore os«, siger Marianne Hertz, der altid havde villet arbejde med børn.

Begyndte at læse til socialrådgiver
Da trykket havde lagt sig, skulle hverdagen genopfindes. Marianne Hertz skulle videre med socialrådgiveruddannelsen. Familien havde en halv snes år haft plejebørn til aflastning, så Marianne havde fået mod på at læse til socialrådgiver.

Nyuddannet i 1997 fandt hun job i en børneafdeling i en københavnsk forstadskommune, men livet var ikke det samme:

»Vi var hele tiden nervøse for vores egen og vores to pigers sikkerhed«.

15-årig dreng gik amok og kastede med møblerne
En sommerdag i 1999 tog livet endnu en dramatisk vending, da hun skulle fortælle en 15-årig dreng, at han skulle forblive tvangsfjernet. Han gik amok og kastede med møblerne. Hun flygtede.

»Det hele væltede op i mig igen«, fortæller Marianne Hertz, der blev sygemeldt i et år. Så blev hun fyret. Familien flyttede fra København til Nordsjælland.

Flygtede ud af indkøbscenter »Jeg var hele tiden bange for at møde dem, som havde truet mig. En dag i Lyngby Storcenter er jeg sikker på, at jeg så en, så jeg løb bare ud«, siger Marianne Hertz, der efter flytningen vendte tilbage i august 2003 som socialrådgiver i en nordsjællandsk kommune, men det holdt blot 11 dage. Hun var blevet kastet ud i en kompleks sag om en pige, der skulle giftes mod sin vilje. »Jeg blev opsøgt af en far, som tidligere havde taget børn som gidsler i en svømmehal. Jeg brød helt sammen«, siger Marianne Hertz. 17. august 2003 blev sidste arbejdsdag; året efter blev hun førtidspensioneret af psykiske årsager. Aftale om øget indsats mod vold Stigningen i førtidspensioneringer på grund af psykiske lidelser fik pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger, PKA, til at bestille en undersøgelse. »De skal helst kunne holde til at arbejde hele livet. Vi vil helst bruge pengene på pensioner i alderdommen. Der hviler et stort ansvar på arbejdspladserne for at tage hånd om voldsepisoder«, siger medlemschef Britt Brandum fra PKA. Kommunerne har aftalt indsats mod vold