Skattestoppet har den paradoksale konsekvens, at skatten på selve den grund, hvor ens ejendom ligger, vil stige i mange år fremover.
Den skat kaldes grundskylden. Og den udgør den anden halvdel af danskernes ejendomsskat. Udover grundskylden betaler man en ejendomsværdiskat. Men den skat blev låst fast i 2002, og nu vil skatteminister Kristian Jensen (V) fjerne de løbende vurderinger af ejendommenes værdi, hvilket ligner en cementering af skattestoppet. Undtaget fra skattestop Det gælder bare ikke grundskylden, der er delvist undtaget fra skattestoppet, og som derfor fortsat stiger. Og det vil den fortsætte med de næste mange år. I Århus er der for eksempel udsigt til, at den årlige grundskyld stiger med 13.137 kroner pr. hus over de næste 16 år, viser beregninger fra Danske Bank og ejendomsmæglerkæden home. »Jeg tror ikke, der er ret mange mennesker, der kan gennemskue, hvorfor de betaler som de gør i grundskyld. Når ejendomsvurderingen alligevel skal fjernes, er det en god lejlighed til at få gennemtænkt hele systemet«, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank. Kompliceret system For at forstå systemet, skal man holde tungen lige i munden. Først og fremmest er der to begreber at holde styr på: Grundværdien og grundskylden. Grundskylden – skatten – udgør en promille af grundværdien. Når vurderingen af grundens værdi stiger, følger skatten altså med op. I de senere år er disse vurderinger eksploderet. Siden 2002 er grundværdien for enfamiliehuset steget med 139 procent, mens det for ejerlejligheder er 207 procent. Med skattestoppet vil regeringen undgå, at grundskylden følger med op i samme fart. Derfor vedtager Folketinget hvert år en sats for, hvor meget grundskylden må stige. I de senere år har det været 4,9 procent. Så selv om stigningerne på grundværdierne er markant højere, følger grundskylden altså ikke med i samme tempo. Til gengæld vil stigningen vare i rigtig mange år, selv hvis grundværdierne forblev uændret med deres nuværende niveau. »Ikke et elegant system« »Det er ikke ligefrem et elegant system. Det er mildest talt indviklet og ikke særlig logisk. Skulle man opfinde grundskylden i dag, tror jeg ikke, den ville komme til at se sådan ud«, siger Las Olsen. Han mener, man skal finde en anden måde at beregne grundskylden på. »Man bør lave systemet grundlæggende om. Men kunsten bliver at finde er at gøre det på en måde, så man ikke driver færre penge ind«, siger Las Olsen. Minister vil kigge på grundskylden Dansk Ejendomsmæglerforening er med på en revision. »Det er oplagt, at man laver en total omlægning af den måde, man beregner grundskylden på, så man får den administrative lettelse med også«, siger han. »Men vi har ikke umiddelbart noget godt bud på, hvordan man skal gøre det«, siger han. Det har skatteminister Kristian Jensen (V) heller ikke. Han vil først have hele området afklaret. »Der er nogle ting som for eksempel grundskylden, som vi må prøve at finde en ny form på. I første omgang skal vi have lavet en ordentlig problemanalyse for at se, hvor mange der er, inden vi prøver at lave en løsning. Jeg forventer en model for fremtiden inden jul«, siger Kristian Jensen. Vil ikke fjerne grundskyldEr det lettere at vurdere grunde end huse? »Egentlig ikke, fordi der er så få grunde, der handles, at det er svært at sige, hvad markedsværdien er. Hvis du tager København, så er det sjældent, at der handles grunde. Det er vel kun Jagtvej 69, der ligger som en ubebygget grund«, siger han. Hos Socialdemokraterne vil skatteordfører Nick Hækkerup være med til at kigge på, om grundskylden skal ændres. Men han vil ikke være med til at fjerne den. »Den kan ikke afskaffes, fordi den stadig er udgangspunktet for den kommunale grundskyld. I modsætning til ejendomsværdiskatten bliver den faktisk brugt til at fastsætte skatten«, siger han. Derfor vil det stadig være nødvendigt at sende folk ud og vurdere grundenes værdi, mener han. De årsværk der frigøres, fordi ejendomsværdien ikke længere skal vurderes, vil Socialdemokraterne bruge andre steder.
