Danske kvinder er ikke kommet et skridt nærmere ligeløn de seneste ti år.
Mænd tjener gennemgående mellem 17 og 21 procent mere end kvinder ligesom for en halv snes år siden. Og løngabet er blevet mere uforklarligt. »Der er ikke sket ret meget siden begyndelsen af 1980’erne. Løngabet går lidt op og ned, men over tid har det stort set været det samme«, siger seniorforsker Mette Deding fra SFI – Det Nationale forskningscenter for Velfærd – der i dag offentliggør en rapport om ligeløn »Den væsentligste årsag til lønforskellene er det kønsopdelte arbejdsmarked. Kvinder tager uddannelser, der retter sig mod den offentlige sektor«.




























