Ingen ansatte vil have ekstra arbejdstid

Lyt til artiklen

Op mod 300.000 akademikere, socialrådgivere, kontorfolk og andre fuldtidsansatte i kommuner og regioner har i to år haft mulighed for at give et ekstra nap.

Men blot 75 ansatte har benyttet de nye regler om plustid, som gør det muligt at udvide den normale arbejdstid fra 37 til 42 timer om ugen, viser Kommunernes Landsforenings (KL) og Danske Regioners egne tal. »Jeg ville have gættet på, at flere unge uden børn og ældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra, ville benytte sig af muligheden for at udvide den normale arbejdsuge«, siger forhandlingsdirektør Signe Friberg, Danske Regioner, der sammen med KL stod bag kravet om plustid ved lønforhandlingerne i 2008. Vil ikke opgive ordningen Arbejdsgiverne i KL er ikke indstillet på at opgive ordningen. »Da aftalen om plustid blev lavet for to år siden, var der højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Jeg er ret overbevist om, at plus havde været en succes, hvis der havde været mangel på arbejdskraft i samme grad som for to år siden«, siger løndirektør Sine Sunesen, KL, der gør opmærksom på, at plustid blot er et blandt flere instrumenter til at få ekstra arbejde. Forsker: Plustid er en fiasko En arbejdsmarkedsforsker tøver ikke med at betegne plustid som en fiasko. »Alt tyder på, at den nuværende arbejdstid passer ansatte i den offentlige sektor godt. Der er ikke efterspørgsel efter plustid eller noget stort ønske om at gå fra deltid til fuld tid«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet. Ingen har sagt ja på Rådhuset i Hvidovre Kort fortalt går plustid ud på, at en ansat kan lave en frivillig aftale med sin arbejdsgiver om at udvide den almindelige arbejdsuge fra 37 til højst 42 timer i en periode på for eksempel seks måneder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her