Murer Allan Petersen står alene. Han er i gang med at reparere murværket i en fritidsklub i Rødovre. I de seneste år har han drevet et enmandsfirma, men har tidligere suppleret med at uddanne lærlinge. Den sidste blev udlært i 2008, da finanskrisen for alvor tog fat. Siden har han tøvet med at ansætte lærlinge. »Men nu gør jeg det igen. Jeg kan få en præmie på 50.000 kroner for at tage en lærling, og jeg har også godt med ordrer, så jeg kan tilbyde en varieret praktikplads«, siger Allan Petersen. Siden november 2009 har firmaer, der ansætter en lærling, kunnet få 50.000 kroner i tilskud i stedet for 16.000 kroner.

Ordning virker
Brancheorganisationen Dansk Byggeri har spurgt 99 af sine medlemsvirksomheder, der har lavet uddannelsesaftaler med lærlinge, om baggrunden. Og to ud af tre byggefirmaer »indgik kun uddannelsesaftalen, fordi der var en kontant bonus tilknyttet«, viser rundspørgen.

»Der er ingen tvivl om, at præmien virker. Den har fået virksomheder, der var i tvivl, til at tage lærlinge. Den har så at sige været det sidste argument«, siger afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Byggeriets undersøgelse understøttes af, at der er blevet lavet flere uddannelsesaftaler i foråret 2010 end sidste år. Der blev fra januar til udgangen af april ifølge Undervisningsministeriet indgået 9.462 uddannelsesaftaler, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det noterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sig med tilfredshed, men konstaterer, at der fortsat er 7.870 unge, der ikke har fundet praktikplads.

AE: Sæt præmien op
»Præmierne har fået arbejdsgivere til at ansætte flere lærlinge, men der er stadig næsten 8.000, som har ledt forgæves efter praktikpladser. Derfor burde præmien sættes op, så endnu flere kunne få en praktikplads«, siger direktør Lars Andersen, AE.

Uddannelsen af håndværkere, kontorfolk og andre erhvervsuddannelser bygger på en vekselvirkning mellem skolegang og arbejde i en virksomhed. Som en slags nødforanstaltning er der oprettet skolepraktik, hvor lærlingene gennemfører praktiktiden på skolen.

»Skolepraktik er kun det næstbedste. Mange unge, der tager en erhvervsuddannelse, er grundigt trætte af skolegang og ser frem til at komme på en regulær arbejdsplads. Derfor burde praktikpladspræmien bruges aktivt, så der blev skruet op for den, når der var mangel på pladser, og ned i højkonjunkturer, hvor der er efterspørgsel efter lærlinge«, siger Lars Andersen.