Det virker at aktivere indvandrere Aktivering af ikkevestlige indvandrere skærer op mod 15 måneder af tiden på kontanthjælp. Det viser en kortlægning fra AKF af 60.000 kontanthjælpsforløb. »Det skyldes formentlig, at mange indvandrere fra ikkevestlige lande mangler viden om det danske arbejdsmarked, har et mindre netværk og kan mindre. Derfor kan de have særlig god gavn af aktivering. Specielt en form for aktivering, som bringer dem i direkte kontakt med arbejdspladserne, men det giver også arbejdsgiverne mulighed for at lære indvandrerne at kende«, siger forskningsleder Eskil Heinesen, som har stået for analysen i AKF, til Politiken. Virker bedre på indvandrere Kortlægningen viser, at effekterne af andre typer af aktivering også er positive, men dog noget mindre.
Aktivering af indvandrere har i det hele taget langt større positive effekter end aktivering af etniske danskere. Kortlægningen er baseret på statistiske data fra 1997 til 2004, der omfatter alle kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund, der kom til Danmark før 1999.



























