Der skal bruges 100 millioner kroner til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed.
En bred kreds af partier, der omfatter både regeringspartierne og Socialdemokraterne, blev i går enige om 12 initiativer, der skal skære toppen af arbejdsløsheden blandt unge. Det er bemærkelsesværdigt, at det lykkedes regeringen at forhandle et så bredt forlig hjem på et politisk følsomt område kort tid før et valg. Kontroversielle forslag pillet ud »Det er ekstremt vigtigt med et bredt forlig på et så afgørende område. Jeg er glad for, at alle taktiske hensyn er blevet lagt til side for at sikre, at unge får en chance på arbejdsmarkedet, selv om tiderne kan være trange«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der har måttet pille et par kontroversielle forslag ud af pakken for at få et forlig.



























