Lave dagpenge udløser krav om tryghed

LO-formand Harald Børsting står foran svære overenskomstforhandlinger til foråret.
LO-formand Harald Børsting står foran svære overenskomstforhandlinger til foråret.
Lyt til artiklen

Den økonomiske nedtur ved en fyring er nu så stor, at lønmodtagerne ikke længere vil leve med de hurtige afskedigelser.

Derfor tager en stribe faglige ledere krav om tryghed i ansættelsen med til forårets forhandlingerne om nye overenskomster for 600.000 privatansatte. »Vi kan starte en negativ spiral, hvor de forringede vilkår for de arbejdsløse helt naturligt vil føre til krav om længere opsigelsesvarsler og større fratrædelsesgodtgørelser. Det er ikke nogen god vej at gå«, siger LO-formand Harald Børsting før LO’s kongres, der begynder i morgen i Aalborg. »Jeg er tilhænger af modellen, hvor det er let at fyre og hyre. Det er fleksibelt og giver den højeste beskæftigelse«, siger han. Men allerede ved overenskomstforhandlingerne i 2010 blev det lidt dyrere at afskedige ansatte, fordi der blev indført fratrædelsesgodtgørelser. Og nu bliver kravet atter ført frem i industrien. »Medlemmerne bliver nervøse, når de kan se, at ordrebøgerne er tynde. Når de så ikke kan få ret meget i dagpenge og har vanskeligt ved at få uddannelse som arbejdsløse, så de bliver kvalificeret til at komme i job igen, ønsker man tryghed. Det kan jeg godt forstå«, siger formanden for industrigruppen i 3F, Mads Andersen, og næstformand i CO-industri. Han er topforhandler for en kvart million arbejdere i industrien, som traditionelt lægger linjen for de overenskomster, der bliver indgået på det private område. Arbejdsløshed mere end fordoblet Siden 2008 er arbejdsløsheden steget fra omkring 70.000 til mere end 163.000 i september. Samtidig er den periode, hvor arbejdsløse kan få understøttelse, skåret ned fra fire til to år, og der er lagt loft over, hvor meget uddannelse ledige kan få. »42 procent af al efteruddannelse for arbejdsløse er forbudt for mine medlemmer«, siger Mads Andersen. Arbejdsløse kan maksimalt få omkring 17.000 kroner i understøttelse om måneden, hvilket svarer til mellem 50 og 60 procent af et typisk LO-medlems løn. »Tidligere var det ikke en økonomisk ulykke at blive arbejdsløs, men understøttelsen er blevet udhulet gennem de seneste år. Nu er det en økonomisk udfordring at blive arbejdsløs«, siger formand Karin Retvig, HK/Privat, der har 17 procent arbejdsløse på det grafiske område.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her