Landets største kommuner vil have frihed til selv at indrette kampen mod arbejdsløshed.

Men de er også parat til at løbe en risiko for ikke at få dækket udgifterne til for eksempel aktivering, uddannelse og kurser til ledige. »Vi vil gerne frigøres fra bureaukratiske regler, så vi kan lave en mere individuel indsats over for de arbejdsløse. Og så vil vi måles på vores evne til at få arbejdsløse i job i stedet for evnen til at overholde regler. Det kan selvfølgelig komme til at koste refusion fra staten, hvis vi ikke lykkes«, siger beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) fra København, som sammen med de øvrige fem største kommuner har præsenteret beskæftigelsesministeren for 10 konkrete forslag til forbedringer af indsatsen på jobcentrene. Medarbejdere bruger tid på at overholde regler »Det irriterer mig ganske forfærdelig meget, når jeg kan se, at vore medarbejdere bruger tre fjerdedele af tiden på at overholde regler i stedet for at bruge tiden på at hjælpe borgerne videre. For mig handler det om at få flere i job, og det må være det overordnede mål«, siger formand Henrik Vallø (K) fra arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg og fortsætter: »Vi bruger alt for meget tid på sådan noget, som ikke giver nogen job«. Minister: Der er mange gode tanker Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) tager godt imod ideerne. »Der er mange gode tanker i forslagene om at gøre indsatsen over for de ledige mere individuel. Indsatsen skal ikke slippes helt løs, så nogle borgere bliver overladt til sig selv, men det er heller ikke sådan, jeg hører forslagene«, siger hun. En beretning fra Rigsrevisionen fra 2010 viste, at de 10 milliarder kroner, der var brugt på aktivering af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra 2006 til 2009, var spildt.