1 dollar investeret i en amerikansk tobaksvirksomhed i år 1900 vil være vokset til 6,28 millioner dollars i dag, hvis også dividenderne er blevet investeret. Det viser en undersøgelse fra London Business School foretaget for Crédit Suisse.
Undersøgelsen viser også, at aktier i bryggerier og destillerier gav størst fortjeneste på det britiske aktiemarked over en periode på 115 år. Her ville en investering på 1 pund have udmøntet sig i 243.152 pund inklusive dividender. Aktier i amerikanske spritfabrikker kunne ikke hamle op med de britiske på grund af alkoholforbuddet i USA mellem 1920 og 1933.



























