Kinas ministerpræsident, Li Keqiang, er ankommet til Brasilien på sin første officielle rejse til Latinamerika, medbringende et tocifret milliardbeløb i dollars, som Kina er parat til at handle og investere for. Dermed vil Kina gøre sin indflydelse yderligere gældende i denne del af verden.
I løbet af sit tredages besøg ventes Li at overvære underskrivelse af kontrakter for mindst 50 milliarder dollars til kinesiske investeringer i Brasiliens infrastruktur, sagde en ledende brasiliansk embedsmand i sidste uge.


























