Når Danmark på onsdag sender sin første astronaut ud i rummet, minder det om en national festdag. Den 38-årige Andreas Mogensen er et symbol på, at Danmark har en rolle at spille i rummet.
Men hos adskillige repræsentanter for den danske rumbranche er stemningen mere kølig. De hæfter sig ved, at Danmark hvert år går glip af kæmpebeløb, fordi skiftende regeringer de seneste 7 år har overset et massivt vækstpotentiale i dansk rumindustri.


























