Lidt over en tredjedel af medarbejderne i TDC er kvinder. Alligevel udgør de kun 22 procent af den øverste ledelse i virksomheden. Det skal laves om.
TDC ønsker samme andel af kvinder på topposter som andelen af kvinder i virksomheden. Derfor tilmelder TDC sig nu charteret for flere kvinder i ledelse med en målsætning om, at 33 procent af de øverste chefer i 2015 er kvinder. Med udmeldingen er TDC den seneste i rækken af virksomheder, der har tilmeldt sig charteret, som Ligestillingsministeriet lancerede i foråret 2008.






























