Metro manglede tilladelser til stationsbyggeri

Problemer. Metroselskabet har været til møde i Trafikstyrelsen for at forklare manglende tilladelser og upræcise tidsplaner.
Problemer. Metroselskabet har været til møde i Trafikstyrelsen for at forklare manglende tilladelser og upræcise tidsplaner.
Lyt til artiklen

Da de italienske entreprenører i september sidste år gik i gang med byggeriet af metrostationen ved Københavns Hovedbanegård, skete det, uden at Metroselskabet havde fået starttilladelse af myndighederne. Det fremgår af et brev dateret 14. december 2012, som Politiken er i besiddelse af, fra Trafikstyrelsen til Metroselskabet.
Manglende tilladelser
Trafikstyrelsen er den myndighed, som skal give tilladelse til byggeriet af metrostationerne. Inden styrelsen kan det, skal Metroselskabet fremsende en detaljeret beskrivelse af byggeriet, herunder alle de sikkerhedsmæssige forhold på byggepladsen. Beskrivelsen skal være kontrolleret og underskrevet af en uafhængig instans - en såkaldt assessor. Ifølge brevet fra 14. december 2012 erkendte Metroselskabet åbent, at arbejdet ved Hovedbanegården »... blev igangsat uden forudgående assessorpåtegnet anmeldelse«. At man ikke har overholdt reglerne, forklarede Metroselskabet på følgende måde: LÆS OGSÅMetro-direktør om nattelarm: »Det er rigtig træls, at vi ikke har fået det ordentligt fortalt til naboerne« »Årsagen til, at formalia ikke har været overholdt, må bl.a. tilskrives, at den aftalte proces for assessorens sagsbehandling i praksis har vist sig tung og langvarig og derfor ikke harmonerer med nutidens bygge- og anlægsprocesser (...)«. Men den går ikke, anførte Trafikstyrelsen: For det første var Metroselskabet velkommen til at foreslå en ny og mere smidig godkendelsesprocedure, hvis selskabet var utilfreds med den eksisterende. For det andet skulle reglerne faktisk overholdes. Og så bad Trafikstyrelsen Metroselskabet om at redegøre for, om der kun var blevet arbejdet uden tilladelse ved Hovedbanegården - eller om der var tale om systematiske brud på reglerne.
Stadigvæk problemer
Trafikstyrelsen har nu behandlet Metroselskabets redegørelse. Styrelsen konstaterer, at Metroselskabet dags dato har alle tilladelser i hus, og at sikkerheden dermed er forsvarlig. Men der er stadig problemer, skriver Trafikstyrelsen i et brev til Metroselskabet: For det første er Metroselskabets bygherretilsyn med sine entreprenører uklart og mangelfuldt. Det er årsagen til, at det overhovedet kan forekomme, at arbejde bliver sat i gang uden tilladelse. LÆS OGSÅIntern 'lorteliste' afslører: Metro tav om arbejdsulykker For det andet har Metroselskabet ikke foreslået en ny og mere smidig procedure.

Og endelig er Metroselskabets angivelser af, hvornår de forskellige arbejder på byggepladserne bliver sat i gang »... generelt mangelfulde og i bedste fald upræcise«, skriver Trafikstyrelsen, der nu har indkaldt Metroselskabet til et møde. Enhedslisten: Helt håbløst Det er ikke den eneste gang, det offentligt ejede selskabs entreprenører er kørt løs på metrobyggepladserne uden de fornødne tilladelser. I begyndelsen af oktober sidste år kunne Politiken dokumentere, at arbejdet på flere byggepladser langt overskred de gældende støjgrænser, og at Metroselskabet havde sat arbejdet i gang uden at have de fornødne dispensationer fra støjgrænserne. Hos Enhedslisten er tålmodigheden med Metroselskabet ved at slippe op. »Det ser helt håbløst ud«, mener Henning Hyllested, partiets trafikpolitiske ordfører på Christiansborg. »Metroselskabet må jo tro, at det er en stat i staten, som kan blæse højt og flot på, hvad der kræves af tilladelser«.
Kommunikationsfejl
Metroselskabet erkender, at det var en fejl, at arbejdet ved Hovedbanegården blev sat i gang uden tilladelse. »Det skyldtes en misforståelse, og den tager vi på os«, siger Anne-Grethe Foss, viceadministrerende direktør i Metroselskabet. Hun understreger, at der ikke var nogen sikkerhedsrisiko, og at selskabet har sikret sig, at fejlen ikke bliver gentaget. LÆS OGSÅMetroselskabet bryder spritnye støjregler »Og vi er glade for, at Trafikstyrelsen nu mener, at vi har alle tilladelser, og at der derfor ikke er noget at komme efter«, siger Anne-Grethe Foss. Men Trafikstyrelsen kritiserer stadig, at jeres tilsyn med entreprenørerne ikke er godt nok? »Vi er sikre på, at vores tilsyn er i orden. Men det har vi ikke været i stand til at forklare godt nok. Derfor er vi også glade for, at vi får lejlighed til at uddybe vores redegørelse i et møde med Trafikstyrelsen«, siger Anne-Grethe Foss.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Hvad skal politikerne gøre for at forbedre folkeskolen? Deltag i samtalen her

Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.

Men hvad mener du?

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her