Statsminister Sigmundur Gunnlaugsson skal ud.
Sådan lyder kravet fra oppositionen på Island efter afsløringerne af, at Gunnlaugsson og hans hustru har skjult penge i et panamansk offshore-selskab og dermed undgået at betale skat af investeringerne. Nogle af dem gik ind i islandske banker, som staten efter finanskrisen måtte redde - og hvor Gunnlaugsson var med til at forhandle vilkårene.


























