Kvinder går ikke op i deres løn. Og de er dårligere til at forhandle.
Sådan lyder to af de mest udtalte myter om grunden til lønforskellen mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. En forskel, der i skrivende stund ligger på et sted mellem 17 og 21 procent per time, præcis som den har gjort i årtier.


























