I Varde er fire ansatte i kommunen blevet sat til at ringe til de borgere, der ikke har betalt deres ejendomsskat eller på anden måde skylder kommunen penge.
Det var egentlig Skats opgave, men Skats system til inddrivelse af restancer kollapsede i september sidste år, og det har betydet, at Varde kom til at mangle omkring en million kroner i kommunekassen hvert kvartal. Det er for at rette op på det, at kommunens medarbejdere er gået i gang med at ringe til de borgere, der ikke har fået betalt ejendomsskatten.




























