Måske er du også en af de danskere, der ’glemmer’ at indberette indtægterne til Skat, når du lejer privatboligen ud via globale udlejnings- og bookingportaler som Airbnb. Måske har du endda dårlig samvittighed.
Men uanset om du er glemsom, udspekuleret eller decideret skattesky, vil regeringen nu lade dig tjene endnu flere penge som selvbestaltet udlejer. Ved at det såkaldte skattefrie bundfradrag hæves med 10.000 kroner for alle boligtyper, bliver de i forvejen lukrative skatteregler endnu mere fordelagtige for de titusindvis af danskere, der lejer privaten ud.


























