De 28 Told- og Skatteregioner rundt om i landet er parate til at tilbagebetale den ulovligt opkrævede kantinemoms. Det er en sag, der vil kunne koste staten 2,5 mia. kr. og blive Danmarkshistoriens største tilbagebetaling fra staten. Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet det, som styrelsen selv finder er enkle retningslinier for tilbagebetalingen. Frem til årsskiftet 2001-2002 kan virksomheder fremsætte krav om at få momspengene igen fra fjerde kvartal 1994 ved at indsende et skema og en revisorerklæring til den lokale skatteregion om, at opgørelsen på momskravet til skattemyndighederne er i overensstemmelse med regnskabet, og at dokumentationen for kravet findes i virksomheden. Tabte retssag Efter 2002 gælder de normale forældelsesregler på fem år. Fristen er sat, fordi Told og Skat satser på at få kravene om tilbagebetaling ind så hurtigt som muligt. Sagen blev rullet i gang, da virksomheden A.P.C. Danmark A/S i Kolding undrede sig over, at de skulle betale moms af lønnen til de ansatte i kantinen, og en efterfølgende retssag afslørede, at det danske skattevæsen gennem 22 år i strid med EUs momsdirektiv havde opkrævet for meget moms af virksomhedernes kantinedrift. På vegne af det jyske firma rejste revisionsfirmaet KPMG sagen ved domstolene, og i december 1999 vandt KPMG sagen om kantinemoms ved Landsretten. Det var en af tre prøvesager, som Skatteministeriet tabte. Skatteministeriet ankede, men fortød og strakte våben i november sidste år i erkendelse af, at det ikke kunne vinde sagerne. Skattevæsnets brøde består i, at det har krævet moms af hele fremstillingsprocessen i virksomhedernes kantiner, men ifølge EUs momsdirektiv er det kun lovligt at opkræve moms af den pris, som medarbejderne betaler for maden. De virksomheder, som ikke har sendt momsregningen videre til medarbejderne ved at lægge momsen til kantineprisen, kan nu få momspengene tilbage. Dyrere end AMBI-sag Det gælder blandt andet den jyske virksomhed, der i november sidste år skønnede at have mindst 400.000 kr. til gode plus renter. Det er meget usikkert, hvor mange af Danmarks 400.000 momsregistrerede virksomheder, der er blevet afkrævet den ulovlige moms, men der er tale om virksomheder af en vis størrelse med egen kantinedrift. Told- og Skattestyrelsen regner med omkring 10.000 sager, men understreger, at det er et tal med betydelig usikkerhed. Regningen til staten skønnes at blive på omkring 2,5 mia. kr. inklusive renter og renters rente. Dermed vil kantinemomssagen overgå AMBI-sagen, der kostede staten en mia. kr. i tilbagebetaling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























