Miljøorganisation Nepenthes fastholder i en ny rapport kritikken af produktionen hos verdens største forhandler af bananer og bananprodukter, Chiquita. Det er tredje år i træk. Men udviklingen i området fortsætter, og i dagligvarekæden FDB glæder man sig over, at Chiquita behandler medarbejdere og miljø bedre. Arbejdet er dog langtfra færdigt, indrømmer FDBs informationschef, Jens Juel. »Den nyeste rapport kommer frem til det, der hele tiden har været vores mål, når vi har sendt Nepenthes af sted. Rapporten viser, at der er problemer. Men de har eksisteret gennem lang tid og været så store, at det ikke er noget, som bliver løst over en nat. Det er derfor helt fint, at der løbende bliver skabt forbedringer i plantagerne«, siger Jens Juel. Uhumske boliger Nepenthes blev i 1998 hyret som dagligvarekædens vagthund over for den multinationale virksomhed Chiquita, som FDB er eneforhandler af bananer for i Danmark. Miljøorganisationen skal holde øje med, om Chiquita lever op til de etiske krav, som banangiganten hævdede, at den efterlevede, ved for eksempel at nedbringe brugen af giftstoffer som pesticider i produktionen og sikre bananarbejderne acceptable forhold. Nepenthes-biologen Dorthe Nissen har netop kontrolleret Chiquita-plantager i Panama og Costa Rica, og hun er for tredje år i træk kritisk over for miljøforholdene hos bananproducenten. »Jeg mener stadig, at der på plantagerne i Panama ses uværdige forhold. Eksempelvis bor store indianerfamilier i meget dårligt vedligeholdte og uhumske boliger«, siger biologen, der anbefaler, at de ramte arbejdere uanset nationalitet og race får bedre boligforhold. Pudsede sit image af Det er Chiquita selv, der har iværksat de standarder, som koncernens bananplantager skal leve op til. Det skete efter stormende international kritik, hvor Chiquita blev beskyldt for at sprøjte plantagerne fra luften, mens arbejderne er i marken, og for at true ansatte, der vil melde sig ind i en fagforening. Det tvang virksomheden til at pudse det internationale image af. Konceptet hedder Better Bananas. Her sættes miljøet og arbejdsvilkårene i fokus, og tilsyneladende er der sket fremskridt på for de mellemamerikanske arbejdere og på miljøområdet. Men Dorthe Nissen peger på, at der er store forskelle fra plantage til plantage. Generelt ser det imidlertid ud til, at brugen af pesticider er faldet. Det er ikke mindst til gavn for bananarbejderne, der dagligt er i nærkontakt med giftstofferne, hvad enten de anvendes som sprøjtegift mod svamp ude i plantagen eller mod pletter og for tidlig modning inde i pakkeriet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen