De europæiske aktiekurser fortsætter deres nedtur. Det danske aktiemarked åbnede tirsdag omkring to procent lavere efter mandagens markante kursfald i USA, som også slog igennem på børserne i Østen, da de åbnede tirsdag morgen. KFX gik ned KFX-indekset over de toneangivende danske aktier lå ved 10-tiden i 298,82 efter et fald på 8,75 point svarende til 2,84 procent. Mandag sluttede KFX-indekset på årets hidtil laveste niveau på 307,57 efter et fald på 5,69 point svarende til 1,82 procent. Danske Banks aktiechef, underdirektør Flemming Barleth udelukker ikke, at der er tale om et fald, der har »bidt sig fast«. »Det ser ud, som om det værste på aktiemarkederne ikke er overstået endnu«, siger Flemming Barleth til Ritzau. Hvor det bærer henad, vil vise sig, når børsen i USA åbner i eftermiddag. Japansk nedtur I Japan dykkede Nikkei-indekset over de vigtigste aktier tirsdag 2,1 procent og nåede på et tidspunkt det laveste niveau siden den 9. januar 1985. Det fik den japanske økonominister Taro Saso til at foreslå en reform af det japanske skattesystem. I Europa lå det toneangivende franske aktieindeks CAC 40 efter fem minutters handel tirsdag 1,6 procent lavere end mandag, da indekset faldt 2,4 procent. I Tyskland lå DAX-Xtra indekset over de 30 toneangivende aktier på børsen i Frankfurt 1,42 procent lavere end mandag, da indekset faldt ned 2,5 procent. Det toneangivende britiske aktieindeks FTSE lå 1,27 procent lavere end mandag, da indekset faldt 1,5 procent. Lidt dansk panik I Danmark faldt kurserne lidt mere end i det øvrige Europa, og det tilskriver Flemming Barleth "en lille smule panik" ved åbningen af Fondsbørsen. Han regner med, at det danske aktiemarked stort set vil følge det europæiske. Hvordan aktiekurserne udvikler sig afhænger af, om faldet i aktiekurserne fortsætter, når børsen i USA åbner senere på eftermiddagen, eller om kurserne stabiliserer sig. IT- og telesektoren skuffer Flemming Barleth forklarer kursfaldet med skuffede vækstforventninger i IT- og telesektoren. Forventningerne til områderne har været for store, og kurserne har ligget på et for højt niveau. Nu er virksomhederne i gang med at nedjustere deres vækstforventninger, og det viser sig nu i form af faldende aktiekurser. Kursfaldet breder sig for øjeblikket fra IT- og telesektorerne til andre områder, så der nu også opleves kursfald på industrielle og finansielle aktier, oplyser Flemming Barleth. I USA sås faldet således mandag især på Nasdaq-indekset, der repræsenterer de førende højteknologiske virksomheder, men DOW Jones indekset nåede at reagere inden lukketid. På grund af det faldende aktiemarked søgte investorerne over i obligationer, der steg ved åbningen af Fondsbørsen tirsdag. /ritzau/ 131058 CET MAR 01
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























