Politiken fredag: Direktør Claus Bagger, fastholder, at Skandinavisk Tobakskompagni er imod børnearbejde men erkender, at selskabet kunne have gjort mere for at forhindre det. Nu vil han mødes med Red Barnet om sagen. Claus Bagger, hvad kan I samarbejde med Red Barnet om? »Jeg går ud fra, at Red Barnet har nogle erfaringer og gode ideer til, hvordan man kan omsætte vores politik om at fjerne børnearbejde til praksis. « »Hvornår skal I mødes med Red Barnet? »Det vil jeg ikke fortælle«. I skriver i jeres redegørelse om børnearbejde, at I vil præcisere over for jeres leverandører, at I er imod børnearbejde. Hvorfor gør I det først nu, når I har kendt til børnearbejde længe? »Vi har en politik imod børnearbejde, og den har vi implementeret i vores egne virksomheder. Og vi har sikret, at dem vi handler med heller ikke har børnearbejdere. Vi er bekendt med, at det finder sted på farmene, men der har vi ikke gjort noget aktivt andet end at sige, at vi ikke bryder os om det«. I skriver i jeres redegørelse, at I har kontrollanter, der ser efter børnearbejdere. Hvor længe har I haft det, og besøger de også plantagerne? »Vi har løbende folk ude og se, hvad der foregår, men jeg ved ikke hvor tit de er ude på plantagerne. Deres hovedopgave har ikke været at kontrollere børnearbejde, men de har også øjne og ører, og de har fulgt med i omfanget af børnearbejde«. Hvem er det I bruger som kontrollanter? »Det er vores egne folk, som vil gennemgå et særligt kursus, så de kan lære, hvad de skal se efter. De skal ud på farmene og sikre sig, at de ting, man har sat i værk, også bliver gennemført. « Hvorfor har I ikke gjort det før? »Alene spørgsmålet er tåbeligt, for man kan ikke fjerne børnearbejde. Det har eksisteret i årtusinder. Men det er ikke det samme som at sige, at vi synes, det er en god ide. De første år skal vi ikke stræbe efter, at børnene bare skal væk fra markerne. Men de skal kun arbejde nogle timer, så de kan gå i skole, og vi skal sikre, at de ikke arbejder med farlige ting«. Hvorfor har I ikke meldt jer ind kampagnen End Child Labour (et samarbejde mellem BAT og de internationale organisationer for tobaksarbejdere og tobaksfarmere, red. )? »Vi skal vide, hvad det går ud på, men umiddelbart virker det som en god ide. Det er muligt, at vi gør det«. Vil I tage andre nye initiativer på baggrund af den kritik, der har været rejst imod jer? »Den har skærpet vores opmærksomhed på dette kompleks, men om det fører til nye aktioner ved jeg ikke«. Har I gjort nok for at forhindre børnearbejde? »Nej, vi har ikke gjort nok. Var vi startet for 30 år siden, havde det været bedre. Men der er meget fokus på socialt ansvar, og det er meget aktuelt i øjeblikket«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























