Politiken lørdag: Med en klar dom slog dommer Preben Skouvig fra retten i Hobro i går fast, at ni investorer i den for længst hedengangne Himmerlandsbank skal have deres penge tilbage. Da de ni personer for ti år siden tegnede obligationer som supplerende ansvarlig kapital, var bankens økonomiske situation nemlig allerede så ringe og prospektet så groft vildledende, at det vil være urimeligt at fastholde dem på investeringen, fastslog dommeren. Konsekvensen af fredagens afgørelse er, at alle de private obligationsejere - det drejer sig i alt om cirka hundrede mennesker med et samlet tab på 50 millioner kr. - nu kan melde sig med erstatningskrav direkte til Himmerlandsbankens konkursbo. Dermed skal Nationalbanken og en kreds af store og små pengeinstitutter have hul på den garanti på 150 millioner kr., som i forbindelse med krakket blev stillet til at dække boets forpligtelser - medmindre dommen ankes. »Jeg skal nu drøfte dommen med garantikonsortiet, og spørgsmålet om anke afgør vi sandsynligvis i løbet af de næste fjorten dage«, oplyser boets kurator, advokat Jørgen Holst, der samtidig bekræfter, at der i givet fald vil være penge nok til at dække alle investorernes tab. Mens de ni tålmodige sagsøgere jublede over skifterettens afgørelse, der giver dem beløb på mellem 50.000 kr. og 2 millioner kr. tilbage, hæfter kuratoren sig ved det højst usædvanlige i, at dommeren valgte at dømme efter den såkaldte generalklausul i aftaleloven, paragraf 36. Vidtrækkende dom Den bruges til at tilsidesætte en aftale, der efter dommerens skøn er urimelig og anvendes normalt kun i forhold mellem private. Og tegning af obligationer i en bank er efter advokatens opfattelse en erhvervsmæssig disposition. »Det er en vidtrækkende dom. Især når man tager i betragtning, at bankens ledelse ikke er dømt for svig eller andet ansvarspådragende«, siger Jørgen Holst. Nationalbanken, der har garanteret 90 af de 150 millioner, ønskede ikke at kommentere dommen fra Hobro.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.