Dansk Arbejdsgiverforening, DA, mener, at arbejdsminister Ove Hygum (S) er godt på vej til at bryde med gældende aftaler på arbejdsmiljøområdet. Det kom frem, da DA holdt generalforsamling fredag. DA tager afstand fra ministerens forslag, der går på, at Arbejdstilsynet skal have udvidet sin kompetence til at gribe ind, hvis ansatte har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Og DA mener, at tilsynet dermed tvinges til at blande sig i forhold, der er ledelsens beslutningsret og beslutningsansvar. »Bliver forslaget en realitet, betyder det, at en medarbejders utilfredshed med ledelsens måde at tilrettelægge arbejdet på, bliver et anliggende for Arbejdstilsynet. Der er tale om et fundamentalt brud på gældende aftaler med regeringen om, hvilke opgaver der er Arbejdstilsynets, og hvilke opgaver der bedst ligger i virksomhederne«, sagde DAs nyvalgte formand, Niels Fog. Ove Hygums forslag betyder blandt andet, at en medarbejder kan bede Arbejdstilsynet om at gribe ind, hvis medarbejderen eksempelvis henviser til tidspres, at arbejdsmængden er for stor, eller at der synes at være for høje eller for lave krav i arbejdet til viden, erfaring og følelsesmæssig involvering. »Ledelsesretten og ledelsesansvaret er konstant under pres. Men arbejdsministerens seneste forslag er dog det groveste angreb, vi indtil nu har set«, sagde Niels Fog. DA opfordrede på generalforsamlingen til, at Ove Hygum omgående trækker sit forslag tilbage.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.