Politiken lørdag: Mens både Politiken og Jyllands-Posten for nylig kunne glæde sig over gode regnskaber for 2000, har den danske avisbranche som helhed fået en usædvanlig ublid start på 2001. I årets første tre måneder er annonceomsætningen raslet ned. De regionale aviser har mistet 15 procent af deres annonceindtjening i forhold til sidste år, mens faldet for de landsdækkende aviser i gennemsnit er fem procent. Det svarer til et tab på i alt 54 millioner kroner. Specielt Berlingske Tidende, som onsdag mistede sin chefredaktør, Peter Wivel, er hårdt ramt. Avisen har i forhold til samme periode sidste år mistet 30 millioner kroner på sine stillingsannoncer, som udgør fundamentet i avisens annonceindtægter. Faldet udgør 13 procent af Berlingske Tidendes samlede omsætning på over 250 mio. kroner. Også Jyllands-Posten har haft et dårligt første kvartal. Faldet på jobannoncer er i procent lige så stort som Berlingskes, men gør ikke så ondt på pengepungen, da Jyllands-Postens jobmarked ikke er lige så omfattende. Politiken slipper mildest af de tre på grund af sin begrænsede mængde af stillingsannoncer. »Udviklingen er bekymrende, fordi den indikerer en klar opbremsning i den danske økonomi. Annonceomsætningen de kommende seks til otte uger vil blive meget afgørende for Berlingske Tidendes økonomiske muligheder«, siger avisens kommercielle direktør Søren Jakobsen. Tirsdag i denne uge blev Berlingskes medarbejdere orienteret om, at avisen i første kvartal halter 27 mio. kroner efter budgettet. Nedturen, der først og fremmest skyldes de svigtende jobannoncer, kræver, at avisen gennemfører en sparerunde på 20 mio. kroner for at komme i nærheden af den norske ejer, Orklas, krav om 15 procents afkast. Koncerndirektør i Det Berlingske Officin, Joachim Malling, vil ikke kommentere, om sparerunden resulterer i fyringer. »Vi er i gang med en nødvendig tilpasning af hele økonomien. Og den måde vi gør det på i praksis, ser jeg ingen grund til at gå i detaljer med«, siger han. Statsstøtte presser Joachim Malling. langer - ligesom Jyllands-Postens chefredaktør Jørgen Ejbøl har gjort - ud efter den statsstøtte på 200 millioner kroner, som de to landsdækkende tv-stationer, Danmarks Radio og TV 2, modtager til udbygning af deres internettjenester. Det er ifølge både Malling og Ejbøl med til at forvride konkurrencen, fordi TV 2 med statslige penge i ryggen presser annoncepriserne til skade for dagbladenes annonceomsætning. »Staten har med sin støtte indført billig tv-reklame i Danmark. Derfor er dagbladene under voldsom beskydning og hele tiden under pres af TV 2s lave prisniveau«, siger Joachim Malling. På mediabureauerne, som hjælper annoncørerne med at placere deres reklamekroner, har man også noteret en markant tilbageholdenhed hos annoncørerne. Indkøbschef Peter Ottesen fra mediabureauet Carat konstaterer, at det står værst til med rubrikannoncerne - som stillingsannoncerne er en del af - netop fordi de er konjunkturfølsomme. En tendensanalyse udarbejdet af Carat og reklamebureauet Mantra, viser at en betydelig del af Danmarks største virksomheder foretrækker at annoncere efter ny arbejdskraft andre steder end i aviserne. 38 procent af personalecheferne i 70 adspurgte virksomheder, siger, at de i år vil bruge færre annoncekroner på aviserne end i 2000.