Formanden for vognmandsforeningen Dansk Transport og Logistik, Kaj Nielsen, rettede på foreningens generalforsamling lørdag en voldsom kritik mod politiets manglende indsats over for ulovlig kørsel med lastbiler. DTL indførte for et år siden et sæt etiske normer, som meget kort fortalt handler om, at vognmændene skal følge reglerne og opføre sig ordentligt. DTL fik mange roser for initiativet fra blandt andre færdselspolitiet, men de lokale politimyndigheder har ifølge Kaj Nielsen ikke gjort deres del af arbejdet for at rydde op i ulovlighederne. »I praksis er de lokale politimyndigheder utroligt passive over for anmeldelser om kørsel uden tilladelse eller andre ulovligheder. Vi kunne godt tænke os lidt mere fut i politimyndighederne, som bestemt ikke prioriterer anmeldelser af ulovlig kørsel særlig højt«, sagde Kaj Nielsen til generalforsamlingen i Odense Congress Center. Han konstaterede, at meldinger fra foreninger og kredse til DTL viser, at antallet af politianmeldelser er mange, men antallet af efterforskningssager kan tælles på én hånd. »Hvis de lokale politimyndigheder ikke mander sig op og får taget fat på de anmeldte ulovligheder, bliver det meget svært - for ikke at sige umuligt - at få renset ud i transporterhvervet. Politiets passivitet er med til at skade omdømmet for det samlede transporterhverv. De lokale politimyndigheder har påtaget sig et stort ansvar ved ikke at udøve en tilstrækkelig politimyndighed«, sagde Kaj Nielsen. Bortset fra de knubbede ord til politiet glædede formanden sig mestendels over den accept og det forbedrede image, vognmandsbranchen har oplevet gennem de seneste år. Samtidig forudså han store muligheder for at udnytte tiden frem til amts- og kommunevalget 20. november og det kommende folketingsvalg til at opnå fordele for DTLs medlemmer. »Vi er i en periode, hvor de politiske beslutningstagere er til at tale med. De lytter beredvilligt til alle gode råd i håb om at blive genvalgt. De kandidater, der stiller op for første gang, er ikke mindre modtagelige«, sagde Kaj Nielsen. Blandt de områder, som DTL vil søge at påvirke eller arbejde for, er nye arbejdstidsregler for chauffører, statstilskud til partikelfiltre og mindre forurenende motorer samt medvirkeransvar for køberne af transport. »Det kan ikke være rigtigt, at det alene er ejeren af bilen og chaufføren, der sættes i gabestokken, hvis også andre har medvirket til ulovligheder. Og jeg kan love jer, at vi politisk vil presse hårdt på for at få gennemført et medvirkeransvar i den danske transportbranche«, sagde Kaj Nielsen. Generalforsamlingen vedtog et principprogram for en bæredygtig udvikling i godstransporten. Programmet handler blandt andet om, at DTL anerkender princippet om bæredygtig udvikling, tilslutter sig regeringens oplæg til samme, at transporterhvervet sætter mål for at gennemføre en bæredygtig udvikling og at medlemmer får hjælp til at udvikle miljøstyring og miljøledelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.