Politiken lørdag: Tv-reklamerne for Fætter BR, Action Man og Kinder Overraskelse omklamrer stadig børneprogrammerne på TvDanmark 2, selv om kanalen reelt burde være omfattet af de samme restriktioner som TV 2. I efteråret lykkedes det kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) at få gennemført et forbud mod tv-reklamer rettet mod børn, da hun fik forligspartierne bag medieforliget med på ideen. Men efter massiv kritik fra TV 2, annoncører og blandt andet Venstre fejede ministeren reklameforbudet af bordet igen og lavede i stedet en frivillig aftale med TV 2 om at begrænse reklamebombardementet mod børnene. Dengang sagde ministeren, at hun ville give TvDanmark2 og andre stationer, der sender fra Danmark, samme mulighed for at indgå frivillige aftaler på reklameområdet. Ellers ville »mors hammer falde« i form af et lovindgreb, sagde hun. Men der er hverken indgået en frivillig aftale med TvDanmark 2, eller lavet noget lovindgreb. Så det, der skulle have været det store korstog mod tv-reklamer rettet mod børn på alle danske tv-stationer, er kun blevet til en frivillig aftale mellem Kulturministeriet og TV 2. Skuffende »Det er meget utilfredstillende og skuffende«, sige sekretariatschef Bente Ingvarsen fra Børnerådet. »Når det er lykkedes stationer som TvDanmark at slippe for at være omfattet af de regler, der skulle beskytte børnene, er der jo noget, der er gået helt galt«, tilføjer hun. Hos TvDanmark oplyser administrerende direktør Jesper Sehested Lund, at bolden i øjeblikket ligger hos kulturministeren. »Der har været møder, og vi er generelt positivt indstillede over for at indgå en frivillig aftale i stil med den, TV 2 har lavet med ministeren«, siger Jesper Sehested Lund. »Men tingene skal ses i en sammenhæng. Vi er ikke en licensfinansieret kanal, som har råd til at lægge begrænsninger på os selv, uden at vi kompenseres i en eller anden form - på samme måde som TV 2 er blevet det«, siger Jesper Sehested Lund. Selv om TvDanmark ikke laver en frivillig aftale med kulturministeren, bliver det imidlertid meget svært for hende at lave et lovindgreb så sent i forløbet. Ud over at Gerner Nielsen endnu engang skal have forligspartierne bag sig, er det rent lovteknisk meget svært at lave en lov, der kun gælder for én tv- station, men ikke for de øvrige. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Kulturministeriet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand