Politisk licensslagsmål

Lyt til artiklen

Politiken lørdag: På forhånd tegner det til et hardcore politikerslagsmål, når politikerne skal finde mere end 3 mia. kr. til Danmarks Radio og TV 2. De penge kommer til at mangle, når licensen med stor sandsynlighed bliver afskaffet. Allerede nu forbereder Kulturministeriet et udvalgsarbejde, der skal komme med et forslag til, hvor pengene skal hentes. Sammen med IT- og forskningsminister Birte Weiss har kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen netop udsendt en rapport, der viser, at licensens tid er forbi. Årsagen er, at radio og fjernsyn langsomt bevæger sig over på Internettet. Problemet er, hvor licenspengene så skal komme fra? Og det er der langtfra enighed om på Christiansborg. Fra venstrefløjen siger SFs medieordfører Aage Frandsen, at han helst vil hente pengene til Danmarks Radio og TV 2 over skatten: »Danmarks Radio og TV 2 skal have pengene enten som licens eller også nogle skattekroner«, siger Åge Frandsen. Han mener, at det er et godt argument for at sætte de offentlige medier (public service) på skattebilletten, at borgernes bidrag så bliver bestemt af, hvad de tjener. I stedet for et fast beløb, der rammer folk med lave indkomster hårdest. Nej til skattepenge Over for Frandsen står de borgerlige kulturpolitikere Jens Rohde fra Venstre og Brian Mikkelsen fra de konservative. »Det skal i hvert fald ikke være over skatten!«, siger Jens Rohde. I hans øjne vil det betyde, at politikerne vil kunne blande sig i, hvordan de offentlige medier lever. Han nævner Holland som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man vil finansiere public service-stationerne over skatten. »Det betyder, at man hvert eneste år skal under sparekniven i nogle finanslovsforhandlinger«, siger Jens Rohde. Holland strøg et orkester Han peger på, at det i Holland betød, at man nedlagde det hollandske radiofoniorkester. »Det vil være udemokratisk, at man ikke selv kan vælge fra eller til, om man vil betale til Danmarks Radio og TV 2«, siger Brian Mikkelsen. Og det kan man ikke, hvis seere og lyttere fremover skal betale over skatten. De konservative vil beholde licensen så længe som overhovedet muligt, uanset at licensen bliver presset af den digitale fremtid. »Den tid, den glæde«, fastholder Mikkelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her