Tysklands finansminister, Hans Eichel, opfordrede tirsdag atter Den Europæiske Centralbank (ECB) til at nedsætte renten men erkendte på samme tid, at de nuværende høje prisstigninger i Europa reducerer bankens handlemuligheder. I et interview med dagbladet Franfurter Allgemeine Zeitung sagde den tyske finansminister, at den aktuelle stigning i inflationen primært skyldes højere energipriser samt dyrere fødevarer. »Men der er kun tale om midlertidige faktorer, hvis virkning vil aftage i løbet af sommeren«, sagde Eichel, som på samme tid opfordrede ECB til at »gøre sin pligt«. Opfordringen fra den tyske finansminister kommer på et tidspunkt, hvor inflationen i Europa er på det højeste niveau i de seneste otte år. På samme tid er der stadig flere tegn på, at Tysklands økonomi - EUs vigtigste - kører i et fortsat langsommere tempo. Mandag så flere økonomiske forskningsinstitutter i Tyskland sig således nødsaget til endnu engang at nedjustere forventningerne til landets økonomiske vækst. Tyskland er Danmarks største eksportmarked, og en tysk økonomisk nedtur påvirker øjeblikkeligt mange danske virksomheder. Den højere inflation i Europa forbindelse med en meget behersket økonomisk vækst har fået flere iagttagere til at tale om en mulig tilbagevenden til 1970'ernes frygtede 'stagflation' - stagnation i det økonomiske tempo i kombination med for hurtigt løbende priser. Den Frankfurt-baserede centralbank nedsatte i begyndelsen af sidste måned - efter hårdt pres fra ledende politikere og flere store organisationer som IMF og OECD - sin toneangivende rente med et kvart procentpoint til 4,5 pct. Men selv om nedgangen i USAs økonomi smitter mere og mere af på Europa, har ECB hele tiden henholdt sig til, at dens primære opgave er at holde de europæiske prisstigninger på højest to pct. Allerede i sidste uge antog den ellers yderst forsigtige tyske finansminister en mere aggressiv tone over for ECB med opfordringer til banken om at bidrage til at styre Europas økonomi ud af den nuværende negative fase. ECBs uafhængighed er forankret i Maastricht-traktaten, som udtrykkeligt forbyder politikerne i at blande sig i bankens dispositioner. Bankens øverste ledelse samles torsdag til et ordinært ledelsesmøde i Irlands hovedstad, Dublin. Men langt de fleste iagttagere venter en uændret eurorente i forbindelse med mødet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz