Politiken fredag: Hvis alle ville leve som folkeskolelærerne, ville der have været mulighed for at undgå omkring 30.000 dødsfald i løbet af 15 år. Lærernes dødelighed er nemlig lav sammenlignet med andre fags. Det forklarede kontorchef Otto Andersen fra Danmarks Statistik, da en undersøgelse af sammenhæng mellem dødsfald og erhverv i går blev offentliggjort. »Hvis man forestiller sig, at alle levede som folkeskolelærere gør - og det vil mange nok have sig frabedt - så ville det kunne spare 20-25 procent af dødsfaldene i en periode på 15 år. Det svarer til 30.000 dødsfald«. Skolelærerne Dorte Weile og Werner Dolezal fra Alsgades Skole i København er overraskede over det lave dødeligstal i deres erhverv, som er gjort op frem til 1995: »Det er blevet meget mere stressende at være lærer i de seneste år. Jeg tror ikke, at de tal holder, hvis man gør dem op igen om nogle år«, siger overlærer Dorte Weile, der har 11 års erfaring som lærer. Werner Dolezal, overlærer med næsten 30 års erfaring, er også forbavset over tallene. Men han tror, at skoleferierne giver lærerne mulighed for at lade op, ligesom lærerne generelt behandler hinanden kollegialt og dermed opnår et bedre arbejdsmiljø. Der findes arbejdsgrupper, som har en endnu lavere dødelighed end lærerne. Blandt de laveste er mandlige arkitekter og ingeniører i rådgivende ingeniørfirmaer - deres dødelighed ligger under det halve af gennemsnittet for mænd i erhverv. I det hele taget er det de veluddannede, der har haft størst udbytte af den generelt faldende dødelighed for danskere i job. I den anden ende af skalaen findes blandt andet de ufaglærte mænd. Danmarks Statistik har sammenlignet tallene i en periode på 25 år og fundet, at forskellen mellem de ufaglærte og andre mænd med job er øget væsentligt. Tilbage i 1970-75 havde de to grupper lige stor dødelighed, men i 1991-95 lå dødeligheden for ufaglærte 20 procent højere. Det skyldes, at dødeligheden blandt ufaglærte ikke har vist samme fald som andre grupper, men hvad det skyldes, vides ikke. I det hele taget mangler der mange svar på de spørgsmål, som talmaterialet rejser, erkender kontorchef Otto Andersen: »Vi håber, at andre vil kaste sig over at finde nogle svar«, sagde han på pressemødet, som også talte sundhedsminister Arne Rolighed (S). Ministeren lovede at sætte folk til at »gnaske på tallene«. Undersøgelsen om dødelighed og erhverv blev sat i gang, da danskernes middellevetid var stagnerende. Rolighed hæftede sig ved, at både mænd og kvinders levealder er steget i de seneste år og nu er henholdsvis 74 og 78,8 år. Det er udtryk for, at de forebyggende indsatser har effekt, mente han. Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper-Jørgensen, bakkede ministeren op og mente, at budskaberne om sund levestil er begyndt at nå en bredere befolkningsgruppe end de veluddannede, som altid er mest lydhøre.