Danske Banks juridiske hjerner er gået i tænkeboks for at overveje, om en dom, som Østre Landsret afsagde tirsdag, skal ankes til Højesteret. Ifølge dommen skal banken betale 20,5 mio. kr. i skat til statskassen samt en mio. kr. i sagsomkostninger, og dermed kom Østre Landsret frem til et andet resultat end Landsskatteretten, hvor Skatteministeriet tabte sagen. Det er fusionsfeberen i den danske finansverden samt statens privatiseringsbølge, der gør, at sagen er endt i Danske Bank. Sagen har nemlig sit udspring i 1991, da staten omdannede Postgiro til det 100 pct. statsejede Girobank A/S. Ved den lejlighed blev der sat 54 mio. kr. af til de feriepenge, som de ansatte i Postgiro havde optjent i 1990. Det er Girobank, der er stævnet i sagen, men siden blev Girobank og Bikuben lagt sammen til den ny bank, BG Bank, der trak de 54 mio. kr. fra, da bankens skattegrundlag for 1991 skulle fastsættes i skatteåret 1992-93. Det var for meget for skattemyndighederne, der mente at kunne gøre krav på skat af de 54 mio. kr. Skatteministeriet anlagde sagen ved Landsskatteretten og tabte, men ankede til Østre Landsret, der altså omgjorde dommen. Undervejs i striden om skat af de 54 mio. kr. blev BG Bank sidste år overtaget af Danske Bank, som nu sidder med hovedpinen. Fusionsbølgen har altså ad åre skyllet sagen ind i Danske Bank. »Vi hæfter os ved, at sagen blev tabt i Landsskatteretten og vil nu nærlæse dommen, inden vi tager stilling til, om den skal ankes«, siger afdelingsdirektør i Danske Banks direktionssekretariat, Henrik Kilsgaard.