Politiken tirsdag: Det arbejdende folk knokler derudad. På bare fem år er den tid, de erhvervsaktive bruger bag skrivebordet, på byggepladsen og i butikken steget med i gennemsnit 30 timer årligt. Alle landets beskæftigede arbejdede med andre ord næsten en uge mere sidste år, end de gjorde i 1995. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og så er der oven i købet ikke taget højde for de ulønnede timer på jobbet. »Den reelle arbejdstid må derfor være endnu længere, da mange frivilligt bliver hængende efter fyraften for lige at få det sidste fra hånden«, siger Michele Naur fra Danmarks Statistik. Det stigende arbejdspres sætter tilsyneladende sine spor på fami-lielivet. I hvert fald føler mange, at det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen. To undersøgelser fra HK og SiD viser, at hver femte SiDer og seks ud af ti HKere med børn ville gerne sætte arbejdstiden ned, også selvom det ville betyde mindre i lønningsposen. »Mange føler skyld og dårlig samvittighed over at arbejde så meget. De forestiller sig, at alt ville være godt, hvis bare de havde tid til at bage boller til ungerne efter skoletid - ligesom i de glade 1950ere«, siger Helle Holt, der længe har forsket i familie- og arbejdsliv. Men hun tvivler på, at de fritidshungrende danskere reelt er villige til at skære i arbejdstiden, når det kommer til stykket. »Det kan være økonomiske årsager, der afholder folk fra at gå ned i tid. Det kan være af hensyn til karrieren, fordi man måske vil blive frataget nogle af de sjove og udfordrende opgaver, hvis man vælger ikke at arbejde fuld tid eller mere. Og det kan være, fordi vi rent faktisk synes, at arbejdet er sjovt. Mange vil nemlig gerne arbejde mange timer, samtidig med at de også vil alt det andet. Og de disse år er det typisk arbejdet, der vinder den konflikt«.