Tunge løft begrænses

Lyt til artiklen

Det er sundhedsskadeligt at løfte syv tons levende kyllinger i løbet af en halv arbejdsdag. Det fastslår Arbejdsmiljøklagenævnet i en principel sag fra fjerkræsslagteriet Rose Poultry i Brovst. Afgørelsen er kontroversiel, fordi Arbejdstilsynet to gange tidligere har godkendt arbejdsmiljøet på slagteriet trods massive protester fra de ansatte. Konflikten førte sidste år til bortvisning af 12 medarbejdere, der nedlagde arbejdet i protest, efter at virksomhedens ledelse havde afvist et forslag fra de ansatte om at reducere omfanget af de tunge løft fra den manuelle ophængning. Nu har Arbejdsmiljøklagenævnet imidlertid givet SiD, der har ført sagen for slagteriarbejderne, medhold i, at arbejdet på Rose Poultry er sundhedsskadeligt Dermed underkender nævnet de afgørelser, Arbejdstilsynet traf i henholdsvis juli og december sidste år. I begge tilfælde fik arbejdsforholdene på Rose Poultry det blå stempel. Arbejdsmiljøklagenævnet fastslår, at der er tale om sundhedsskadelige belastninger, når arbejderne hænger seks-syv tons levende kyllinger op i løbet af en halv arbejdsdag - også selv om det arbejde, de udfører i resten af tiden, ikke er lige så hårdt. »Det er en klar begmand til Arbejdstilsynet. Selv om vi står over for ferietiden, må vi kræve, at Arbejdstilsynet nu omgående besøger Rose Poultry og sikrer, at virksomheden efterlever klagenævnets afgørelse, så medarbejderne ikke skal fortsætte med at lide overlast«, siger forretningsfører i SiDs industrigruppe Børge Frederiksen. Han kalder afgørelsen for principel, men ærgrer sig samtidig over, at Arbejdsmiljøklagenævnet ikke har fastsat en grænse for, hvor meget slagteriarbejderne maksimalt må løfte om dagen. »Nu har vi nævnets ord for, at det er sundhedsskadeligt at løfte så meget, som de ansatte gør på Rose Poultry. Desværre fastsætter nævnet ikke nogen øvre vægtgrænse, som vi mener er helt afgørende, hvis de ansatte skal have nogen som helst mulighed for at håndtere, hvor meget de må løfte. Vi har tidligere sagt, at den daglige belastning ikke bør overstige tre tons, og det mener vi fortsat«, siger Børge Frederiksen til Ritzau

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her