Politiken fredag: Nervekrigen om millioner af kroner fortsætter i kølvandet på, at amerikanske Intel i sidste måned offentliggjorde, at den lukker virksomheden Intel Denmark. Lukningen betyder, at over 200 medarbejdere mister deres job og måske også millioner af kroner på tabte optioner. IT-fagforeningerne - Ingeniørforeningen i Danmark, IDA og Prosa - ruster sig nu til retssager mod den amerikanske IT-koncern. Tvisten står om medarbejdernes aktieoptioner. En option giver ret til købe aktier i Intel til en fastsat kurs, der ofte er lavere end markedets kurs. De danske Intel-medarbejdere kan altså tjene mange penge på at købe aktierne billigere end andre investorer. Prosa anslår, at det kan koste en ansat mellem 600.000 og et par millioner kroner, hvis Intel inddrager medarbejdernes optioner. »Vi er klar til at stævne Intel, hvis vores medlemmer ønsker det«, siger Per Ole Front, formand for IDA. Urimeligt Formanden for Prosa, Henrik Kroos, agter også at hive Intel i retten for de Intel-medarbejdere, der er medlemmer af Prosa. »I mange tilfælde er det altså noget, folk har fået for at gøre et stykke arbejde, og så er det urimeligt, at Intel kommer bagefter og kræver det tilbage«, siger Henrik Kroos. Fra Intels europæiske hovedkontor siger talsmanden Danielle Singer, at det er imod Intels politik at kommentere sagen. Både IDA og Prosa har indhentet vurderinger fra juridiske eksperter, der mener, at Intel kan få svært ved at vinde de kommende retssager om aktieoptionerne. Prosas advokat Louis Beck Nielsen mener, at når først medarbejdernes optioner er klar til brug, så har de en ubetinget ret til at købe aktierne til den aftalte kurs. Alt andet svarer i hans øjne til, at en medarbejder skal betale en del af sin løn tilbage til arbejdsgiveren, hvis han forlader sit job. »Men udfaldet af en retssag afhænger selvfølgelig af, hvordan den enkelte medarbejders ordninger konkret er skruet sammen«, siger Louis Beck Nielsen. Meget afhænger af, hvordan domstolene fortolker funktionærlovens regler. I Arbejdsministeriet mener arbejdsretschef Einar Edelberg, at reglerne er uklare med hensyn til medarbejdernes optioner, men der er dog ingen planer om at ændre reglerne. Politiken er i besiddelse af Intels skriftlige tilbud til deres danske medarbejdere om en frivillig aftrædelsesordning. Heraf fremgår det, at medarbejderne mister deres optioner, hvis de ikke har brugt dem til at købe Intel-aktier senest 89 dage efter sidste arbejdsdag 31. juli. Umodne optioner For de ansatte med hænderne fulde af umodne optioner - altså optioner, som først senere kan bruges til at købe Intel-aktier - betyder det, at de mister muligheden for at score den gevinst, de ellers havde i udsigt. En del af Per Ole Fronts medlemmer har allerede taget imod Intels tilbud om en frivillig fratrædelsespakke. Problemet med at skrive under på en frivillig aftale kan betyde, at de mister deres optioner, uanset udfaldet af en kommende retssag. »Så vi har rådet folk til at holde fast i, at de har ret til deres optioner, selvom de tager imod den frivillige ordning«, siger Front. Også i det skriftlige informationsmateriale - som Intel har uddelt på virksomheden i Lyngby - fremgår det, at når medarbejderne ikke længere er ansat hos Intel, forsvinder retten til at udnytte optionerne.