Politiken fredag: Danskerne er ikke til at drive hjem fra arbejdet. Timetallet på deres lønsedler bliver højere og højere. Det er også nødvendigt, for deres behov for materielle goder stiger nemlig i samme takt. »Nye biler og hjem som i ugebladene - det kan hverken blive stort eller flot nok, når danskerne udlever forestillingen om det gode liv. Men det koster penge, og derfor må de arbejde. Hårdt og længe«, lyder forklaringen på den iver, der i øjeblikket udvises på arbejdsmarkedet, hvis man spørger professor i filosofi Ole Thyssen. Han har længe vidst, hvad Politiken kunne berette i denne uge: at danskerne arbejder længere og hårdere end vanligt. Helt nøjagtigt arbejdede danskerne sidste år en uge mere i gennemsnit, end de gjorde blot fem år tidligere. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Andre undersøgelser peger på, at en del af arbejdet udføres efter den normale fyraften. Af en rapport fra fagforbundet SiD fremgår det for eksempel, at fire ud af fem medlemmer arbejder over hver måned. Og jo mere de arbejder over, jo mindre afspadserer de. Danskernes store indsats på jobbet har ifølge Ole Thyssen sin mere eller mindre naturlige forklaring: »Det skyldes ønsket om rigdom. Om at have penge til alle de ting, vi drømmer om. Vi vil rejse, bo i smukke hjem, køre store biler og spise lækker mad. Vi bruger fabelagtige summer på at forkæle os selv, og det er med til at drive os ud på arbejdsmarkedet«, siger han og fortsætter: »En anden del af forklaringen er, at arbejdspladsen efterhånden er blevet lige så betydningsfuld som hjemmet. Arbejdet er ikke længere kun rutine fra ni til fire. Det er derimod noget med indhold, med mulighed for at lægge sjæl i og opnå anerkendelse. Der er et behag forbundet med arbejdet, som måske gør det sjovere at være der end hjemme«. Hellere arbejde end frihed Ole Thyssen fortæller, at han ligesom mange andre tilbage i 1980erne troede, at vi bevægede os hen mod et samfund med mere fritid. Det tror han ikke længere. »Danskernes ønske om at arbejde er jo langt stærkere end ønsket om at holde fri. Alt er begyndt at dreje sig om job og karriere, og det accepterer alle«, siger han og afviser, at det skulle være nødvendigt med alt det slideri: »Vi er mere velhavende end nogensinde før - vi lever faktisk på et bjerg af rigdom. Og på toppen af dette bjerg føler vi os stadig mere fattige. For det at være rig er det samme som aldrig at være rig nok. Hver eneste gang et behov bliver tilfredsstillet, opstår der ti nye behov. Begæret er endeløst«, siger Ole Thyssen. Han mener, at danskerne har udviklet en kollektiv forestilling om, hvad et godt liv er. Og at den indebærer en stribe ting, der ikke er nødvendige for at overleve, men for at få anerkendelse i både egne og andres øjne. Det har resulteret i et massivt pres på den enkelte for både at nyde og yde mere. Men i virkeligheden er det slet ikke nødvendigt at arbejde så meget. Ole Thyssen fortæller om nogle gamle modelberegninger, ifølge hvilke det er muligt at fastholde den danske levestandard, selv om alle kun arbejder to timer om dagen. Hvis altså arbejdet blev fordelt, behovene rationaliseret og danskerne lærte at nøjes. Beregningerne viser med andre ord, hvor lidt der rent faktisk skal arbejdes for at frembringe de køleskabe og gummistøvler, der er brug for. »Det er da tankevækkende, at der er alternativer til danskernes knoklen røven ud af bukserne. De duer bare ikke, fordi danskerne vil arbejde, som de gør«, siger Ole Thyssen.